Leif

Gå til indhold

Hoved menu:

Min profil

Mit navn er Leif Christensen, og er medio 60 år, der ud over mit trædrejning har flere andre interesser. Jeg beskæftiger mig med slægtsforskning, og påbegyndt en livsfortælling om mine bedsteforældre, og er nu i gang med mit 6. år på det projekt, og hvor arbejdet er een af mine prioriteter. Hele livet har sport i forskellige afskygninger været en meget vigtig del af mit liv. Jeg spiller stadig fodbold, går til badminton, og gymnastik. Der udover løber og cykler jeg ind imellem, når jeg da ikke vinterbader. Kulturelt indlevelse får jeg når jeg ind imellem sidder og klimrer på min harmonika.
Men trædrejningen er klart i tid, det som fylder mest hos mig. Jeg er meget aktiv i vores lokale drejeklub i Klejtrup, hvor gruppen på omkring 30 medlemmer er en uomtvistelig del af min hverdag. En del af mine sociale behov, bliver indfriet og opfyldt i det forum.

Trædrejeri og finurligheder, er faktisk gået hen og blevet min tilgang til drejningen.





Jeg finder det aldeles spændende udfordre mig selv på ideer og teknikker, inden for drejeverdenen. Når jeg får en ide eller et forslag til et projekt, og det vel og mærke tiltaler mig, begynder mine tanker kontinuerligt kredse om emnet/figuren, og ikke mindst hvordan jeg teknisk løser opgaven. Det ender næsten altid ud i, jeg går og brygger små historier sammen, med et samlet billede af, om og omkring figuren. Kan garantere læseren for, jeg sjældent mentalt keder mig i det forløb. Ind imellem tager jeg mig selv i at gå og grine højlydt, eller snakke lidt med mig selv. Så for mig er den gode historie lige så vigtig, som de ting jeg fremstiller. Måske er netop det, også grunden til, det ikke er særligt attraktivt og sjovt for mig, at serieproducere mine arbejder. Og så dog... Selvfølgelig kan jeg jo ikke helt undgå det.
Jeg får flere henvendelser om at kopiere andres arbejde. Det beskæftiger jeg mig ikke med, undtagen hvis jeg ser en klar udfordring i det. Men kun til personlig brug og fornøjelse. jeg har drejet utallige ting i min tid. Meget kommer I ikke til at se. F. eks. brugsting, som kunne være fødder til gamle skabe og kommoder. Jeg har lavet et sæt ben i gammeldags stil, til et nyindkøbt Ikea møbelsæt. Håndtag til værktøj, drejejern, og mange andre ting. Har drejet kaffekrus beregnet til friluftsliv, platter, bordskånere. Det er faktisk umuligt huske det hele.
Jeg har berørt emnet om mine tanker og hvordan jeg får ideer. Her i landet findes der rigtig mange meget dygtige drejere, og en del som er betydelig bedre end jeg, ud fra min egen målestok. Men når jeg kikker rundt i kredsen jeg følger, er det meget få som evner det med at få og finde helt nye ideer. De fleste er meget dygtige til at gengive hvad de finder på nettet og andre steder. Men det at pejle sin hjerne ind på at skabe nye veje at gå, er afgjort  een af mine forcer. Nu må man ikke tro jeg ikke lader mig inspirere af, og beundres over, hvad jeg ser rundt omkring. Selvfølgelig gør jeg det. Men former i enhver afskygning er jo blot en gentagelse hvad før er set. Og former er hvad jeg koncentrerer mig om. Men har tænkt at min måde at udfordre mig selv på, også kunne komme andre til gode. Og hvis nogen skulle have interesse i en forståelse af det, er jeg selvfølgelig til at snakke med.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu